Beauty blog

Verdens skønhedsdag 22. juni Årets smukkeste dag

Mit liv i skønhedens verden har lært mig at kvinder, der evner at være tilfreds med sig selv, er lykkelige kvinder.

En kvinde, der er tilfreds med sig selv, bliver en karismatisk, charmerende og imødekommende kvinde.

En sådan kvinde kan du også blive, hvis du sætter dig ind i hvem du egentlig er.

CBC uddeler World Beauty Day rosetter 22. juni
CBC uddeler rosetter på World Beauty Day den 22. juni

Lær din kropstype og hudtype at kende, så du har mulighed for at passe og pleje dig optimalt.

En lækker hud, der er glat, fast og smuk i farven virker tillokkende, som omgivelserne tillægger et mere sympatisk væsen.

Det skønneste er, at ved hjælp af moderne teknologi (advanced beauty care de lux) indenfor specialbehandlinger og specialcreme kan alle opnå den smukkeste og mest tiltrækkende fejlfrie hud.

Hvorfor nu passe og pynte sig så meget?
Livskvalitet er noget du skal unde dig selv fra i dag, og livsnydelse er tilladt for alle. Det er faktisk i orden at være god ved sig selv, og kun ville det bedste her i livet.

Som lille pige kan jeg huske at det undrede mig at de voksne mest pyntede sig ved særlige anledninger. Jeg kan huske jeg tænkte: Hvorfor ikke pynte sig hver dag?

Pynt dig, pas og plej dig selv, sørg for optimal skønhedspleje med velplejede fødder, velmanicurerede negle og smukt hår.

Smuk for hvis skyld? For din skyld! Du fortjener at være skøn og attraktiv for dig selv hver dag.

top med københavns lille havfrue
Årets World Beauty Day top fra Copenhagen Beauty Club
  • En smuk velplejet kvinde udstråler værdighed og respekt, og vil blive behandlet som sådan af sine omgivelser.
  • En smuk, velplejet og slank kvinde viser verden at hun ikke er en ligegyldig kvinde, men en kvinde der tager sig selv alvorligt, men også har respekt for andre.
  • En smuk velplejet kvinde som holder kroppen slank og smuk viser verden at hun er en kvinde med stort personligt overskud med overskud til også at rumme andre menneskers forskelligheder.
  • En smuk kvinde er en ansvarligt kvinde!

Bliver man lykkeligere af at være myndeslank? Ja, tro mig det gør man faktisk! Som myndeslank er der ialtfald ét problem man ikke døjer med, og det er overvægt.

Uanset hvad man siger, så er livet sjovere, hvis man man har det skønt med sig selv, og det bedste er jo – at det at bevare en myndeslank krop hele livet – er noget alle evner.

  1. Erkend over for dig selv, at det er vigtigt for dig at passe godt på dig selv, tage hensyn til dig og din krop.
  2. Det er faktisk i orden at sige nej tak til mad du ikke har lyst til, fordi du vil holde din vægt stabil.
  3. Det er ok ikke at drikke vin i hverdagene og ærligt sige: “Jeg drikker kun på mine fridage!”
  4. Nyd at du har taget ansvar for din krop og din skønhed.
  5. Find artsfæller du kan spejle dig i, intet er så skønt som at finde venner der ser livet på samme måde som en selv.
  6. Hold dig til tre måltider daglig.
  7. Undgå mellemmåltider – også frugt og gulerødder.
  8. Glæd dig over at du er ved at blive den smukkeste udgave af dig selv!
  9. Nyd at livet er lige hvad du gør det til, og verden ser du ud lige som du bestemmer dig for.
  10. Livet er lige nu!

Spis som du plejer når du er gravid Der er ikke noget så feminint som smukke slanke højgravide

Der er ikke noget som babyer, og er du i lykkelige omstændigheder, så læs med her!

Du kan stort set spise som du plejer når du er gravid, dog er der visse fødevarer du skal være lidt forsigtig med f.eks. : råt kød, lever og upasteuriseret ost.

Under svangerskabet ændres dit immunforsvar, og din krop bliver ekstra sart overfor visse mikroorganismer, som den normalt håndterer uden problemer. Sørg for at du får kalk nok, fordi under svangerskabet skal både dine knogler have nok – samtidig med at du ”bygger” til et nyt lille menneske.

Mælkeprodukter, yoghurt, kernemælk, minimælk og pasteuriseret ost, sardiner, hvidkål, grønne bønner, æg og rejer er også gode kilder.

Folinsyre er et B-vitamin, som hjælper kroppen med at danne blodlegemer, samt indgår i opbygningen af fosterets nervesystem. Et brist kan i værste fald lede til rygmarvsbrok hos den lille. Gode kilder er bønner, frugt, grønne grønsager, kål, kikærter, linser og ris.

Inden du bliver gravid kan du tage et folinsyretilskud på mindst 400 mikrogram pr. dag frem til svangerskabets 12 uge.

I slutningen af svangerskabet er jern vigtig til at danne blod. Gode kilder er kød, ærter, brune bønner, grønsager og fuldkornsbrød.

C-vitamin hjælper kroppen med at optage jernet, hvorfor det altid er godt at presse citron hen over maden, og drikke en ”lemon Pressé – kogende vand med citron til maden.

Pas på du ikke bliver for tyk under dit svangerskab!

Der er ikke noget så feminint som smukke slanke højgravide! Du er som gravid det mest feminine af det feminine. Nyd det! Dyrk det! Fremhæv det!

Brug ikke denne korte smukke tid på at spise for meget!

Pas på dig selv, se på dig selv som romantisk, smuk, feminin og lækker. Bestil tid til pedicure, manicure, ansigtsbehandling og lymfedrænage.

Der er ikke noget så skønt som en SvangerskabsBeautyMassage! Fjerner alle hævelser, og efterlader dig let som en fjer!

Sørg for du har smukke hænder med velplejede og flotte negle – mon ikke du får en smuk ring af din elskede mand, nu hvor du bærer hans baby under det hjerte – der først og fremmest slår for jeres kærlighed. Lad din mand hver dag tænke: “ Hvor er jeg heldig at den kvinde er min!”

Pas på hvad du spiser, giv dig tid til at tænke over din mad

Spis hver dag: 500 gram blandede grønsager 200 gram frugt 3 dl mælk eller yoghurt kød kylling fisk æg groft brød kartofler.

Sørg for at den fisk du spiser ikke indeholder tung metaller

De bedste fisk for dig er: kogt hummer kogt krabbe konserveret tun laks fra vestkysten makrel opdrættede laks sej torsk forel.

Spis ikke:
Ål, aborre, helleflynder, lever fra torsk, rå skaldyr, gravet laks eller varmrøget og koldrøget laks.

Kontakt din læge før ferierejsen
Skal du på ferie, og mener du at netop dit ferieparadis denne sommer ligger under de mest eksotiske himmelstrøg, så tal med doktoren. Det er nemlig vigtigt at du vaccineres mod sygdomme som findes i troperne, dog er det vigtigt at vide hvilke vacciner det er bedst at afstå fra når du er gravid.

Det er ofte uvist hvordan fosteret påvirkes af forskellige mediciner. Sygdomme som malaria og gulsot kan forværres under et svangerskab.

Det er da ekstra vigtigt at beskytte sig mod visse fødevare og myg.

Solen er velgørende og skøn og du kan sagtens solbade selv om du er gravid. Dog ændres din pigmentering under svangerskabet, så det er vigtigt at du er forsigtig og ikke solbader i timevis.

Undgå alkohol, men SvangerCocktails er tilladt!

Virgin Beauty Mojito
Del en økologisk limefrugt i fire dele. Del hver del i to, læg limebådene sammen med 6 – 8 mynteblade i et glas og mos dem sammen. Hæl 2 cl sukkerlage, 2 cl Roseis lime, masser af knust is og fyld op med danskvand.

Rouge Beauty
200 gram vandmelon presses i en saft presser sammen med 1 hel lime, 1 kiwi, og hældes i et stort glas. Denne cocktail er fantastisk til at forhindre hævede fødder, så du på trods af de lykkelige omstændigheder kan gå rundt i stiletter!

Flying Beauty
Skal du flyve langt så sørg for at gå tur rundt i flyveren, så du får lidt gang i kredsløbet. Tøm blæren regelmæssigt, eftersom risikoen for urinvejsinfektion øger under et svangerskab.

Driving Beauty
Sørg for at sikkerhedsselen sidder rigtig, så den ikke trykker på din mave. Den øvre del over maven og den nedre del af selen under maven.

Drik masser af vand i varmen! Men drik kun vand fra vandhanen i Danmark, Færøerne, Island, Finland samt Sverige og Norge! Køb hellere vand på flaske i udlandet.

Det er bedst at rejse tidligt i svangerskabet, lige efter de første og mest anstrengende uger er ovre og inden den 28ende uge. At det ikke er så godt at rejse de sidste to måneder af svangerskabet skyldes ikke noget helsemæssigt, men at rejseforsikringerne ofte ikke dækker svangerskabsrelaterede hændelser i sidste del af en graviditet.

Sol med Måde er ikke skadelig for Din Hud Beskyt din hud før, under og efter skiferien med de rigtige produkter

Alle forholdsregler bør tages før, under og efter skiferien, som jo er en skøn måde at slappe af og oplade batterierne på. Men der er mange som ikke forstår hvor let huden kan overeksponeres af solen, og hvilke farer der er ved det, måske fordi huden ikke overophedes som om sommeren, men tværtimod føles iskold.

Huden udsættes faktisk under en skiferie for en endnu større risiko. Og det gør den, fordi refleksioner af solens ultraviolette stråler på sneen, betyder at strålerne kommer fra mange forskellige retninger, hvilket intensiverer deres skadelige effekt.
Fordelen ved skiferier er, at ikke hele kroppen skal smøres ind, men kun den blottede del, og at det kun tager et minut eller to at påføre solcremen.

Sol med måde er ikke skadelig

Danskerne er kommet godt med når det gælder vinterferier, og med hensyn til solferier har vi været med meget længe. Vi kan lide denne intense gyldne lød, det sender signaler til omverden om fjerne feriemål, kostbare fritidsinteresser som f.eks. sejl- og skisport, og ikke mindst et succesfuldt liv i en sund velfungerende krop.
Her hjemme konstateres der årligt 700 – 800 nye tilfælde af modermærkekræft, og hyppigheden er som i resten af Skandinavien stigende med cirka 5% om året.

Beskyt dig mod solstrålerne

På toppen af de mellemeuropæiske alper og i de skandinaviske fjelde er solen dobbelt så stærk som i Danmark, fordi solens stråler reflekteres mod den kridhvide sne. Men samtidig opholder vi os højt hævet over havoverfladen i en tynd luft, og jo højere desto stærkere er solens ultraviolette stråler. Det betyder, at sammen med kulden er huden udsat for en enorm belastning.

Melanin er hudens vigtigste beskyttelsesmekanisme. Dette farvestof absorberer og reflekterer mere end 90% af de uvb-stråler der rammer hudens hornlag. Alle hudfarver er blandet af to typer melanin, som er det der giver klodens store udvalg af forskellige mere eller mindre lyse, mørke, gyldne eller næsten porcelænsfarvede mennesker.

Din hudpleje udfører du om aftenen

Rens ansigtet godt, og påfør natcreme og øjencreme. Næste morgen undgår du at rense huden, og nøjes med at komme lidt vand i øjnene. Det er nemlig vigtigt at huden ikke renses og vaskes, fordi den har brug for den ekstra beskyttelse fra nattens plejende creme.
Derefter påfører du dagcreme, øjencreme og derefter solblokkeren, samt eventuelt foundation og til slut løst pudder.
Lad dagcreme og øjencreme fiksere godt til huden før solblokkeren påføres, og lad den ligeledes sætte sig før foundation og løst pudder påføres.

Flere kropsdele skal smøres ind

Når ansigtet beskyttes med solcreme, skal såvel øre, hals, nakke og hænder også cremes ind. Selv om hals og nakke er beskyttet af halstørklæder, hænderne af handsker og ørene af huer, så kan det jo hænde at de tages af i løbet af dagen.
Det er slet ikke usædvanligt at ørene solskoldes, netop fordi man har glemt at passe på dem.

At pleje huden på skiferien betyder ikke kun at beskytte den om dagen, men også at styrke den om natten med aftersun-præparater eller natcreme.
Det aller skønneste efter en lang dag på løjperne er at glide ned i et varmt karbad, med en genopbyggende maske på ansigtet. Hele kroppen slapper af efter at hver muskel har været i aktivitet i mange timer.

Derefter en varm kop te foran pejsen, og så i en varm blød seng.

Sådan laver du en fantastisk slankedrik Sæt gang i dine indre organer, og fjern affaldsstoffer fra din krop

Der findes en drik der slanker, fremmer hårvæksten, styrker dine negle og som revitaliserer din hud, som også er BILLIG!

Alt du behøver er en flaske eddike fra en helsekostbutik. Almindelig eddike virker desværre ikke.
Kom 1 teske med æbleeddike i 1 glas med varmt eller koldt vand, som skal drikkes før hvert måltid.

Og når vi nu er ved emnet æbleeddike, så vil et par dråber i rensevandet få dit hår til at skinne, og i badet vil det hjælpe huden med at genoprette pH-balancen.

Tab vægt med citroner
Drik langsomt et stort glas isvand med en skive citron 10 minutter før du skal spise. Vandet vil mindske din appetit, så du får en mulighed for at tabe dig.

Tab vægt uden at prøve
Drik grapefrugtjuice før hvert måltid – det fylder din mave og sætter gang i forbrændingen (tilsyneladende!) – lige meget, det virker!

Sådan afgifter du din krop uden at dø af sult
Tilsæt citronsaft i dit drikkevand! Kom ganske enkelt en skive citron i vandet du drikker til din morgenmad. Det sætter gang i lever- og nyrefunktionerne, samt organerne som fjerner affaldsstofferne fra din krop.

Det giver også en frisk smag i munden, og hvad kan være bedre end det!

14. februar er kærlighedens dag! Love is like a war! Easy to start, difficult to stop, and never to forget.

Valentinesdag er den mest romantiske dag på hele året – lige bortset fra 22. juni som jo er verdens skønhedsdag!

På valentinsdag kan man glæde alle dem som er noget særligt i ens liv, alle dem der står ens hjerte nært, og især den man elsker!

Hvad er kærlighed

Dagen er knyttet til forskellige sagn, som de to tidlig kristne martyrer Sankt Valentin og hans kæreste Julia.
Valentin blev fængslet af den romerske kejser Claudius for sin tro, og blev dømt til døden. Før henrettelsen skrev han et kærlighedsbrev til Julia, og skrev under med ”din Valentin”.
Det er netop det der er blevet en tradition. Det at underskrive de kærlighedsbreve med man sender på Valentinsdagen.

Et andet sagn stammer fra Hviderusland, og det lyder at St. Valentin blev afvist af sin elskede. Han kunne ikke klare sorgen, skar sit hjerte ud, og gav det til sin store kærlighed.
Derfor er hjertet blevet motivet på postkort og breve Valentinsdag for at symbolisere evig kærlighed.

Valentins fejres over det meste af verden, men er særlig populær i USA, England, Frankrig og Tyskland.

Uanset hvor i verden, og hvem du ønsker at glæde med en opmærksomhed på Valentine, går du næppe galt i byen ved at sende:

  • Et kærlighedskort med hjerter
  • Røde roser
  • Champagne
  • Chokolade
  • Parfume
  • Diamanter

Kærlighed på mange sprog:
Dansk – Jeg elsker dig!
Fransk – Je t’aime
Engelsk – I love you
Tysk – Ich liebe dich
Spansk – Te amo/Te quiero
Gresk – S’avapo
Polsk – Kocham ciebie
Kinesisk – Wo ai ni
Russisk -Ye tebya liublu
Arabisk (kvinne til mann) – Ana behibak
Arabisk (mann til kvinne) – Ana behibek

Love is like a war, easy to start, difficult to stop, and never to forget. Lidt lige som at blive smuk hos Copenhagen Beauty Club. Det er let at gå i gang med, umuligt at holde op med, og man glemmer aldrig hvor skønt det var!

Hos CBC er kærlighed altid BeautyMix, Sizero SlimBar, LipoElektroterapi, og så naturligvis altid pink collagen champagne!

Glædelig Valentine!

Livets goder forudsætter lyst til livet Jeg har mest lyst til at være slank, hvad har du mest lyst til

Hvad har du lyst til?
Spise for meget?
Ligge og flyde på sofaen?
Være ligeglad med dig selv?
Ofre dig for andre, og tilsidesætte dig selv?
Spise masser af chokolade?

Hvad har du mest lyst til:
Nippe til champagne?
Kys og kærlighed?
Være fri for rynker?
Være tynd?
Være smuk?
Være sund?
Løbe en frisk tur tidlig om morgenen?

Tænk lidt over spørgsmålene, fordi det vigtigste er jo at vide ikke blot hvad du har lyst til, men hvad du har allermest lyst til.

At have lyst er en skøn fornemmelse, bare ordet lyst er fuld af vibrationer af livs gnist, glæde, overskud og gå-på-mod.

Lives goder er det vigtigste i min verden, men du er nødt til at vide hvad det er i livet du har lyst til.
Jeg ved godt hvad jeg altid har lyst til: skønhed, kærlighed, champagne, BeautyMix , ShapeMix, Sizero, Advanced Beauty Care de Lux og nul rynker!

Vin er der mange der ofte har lyst til, men her er det værdt at holde en klog mands ord i baghovedet: ”Efter at have drukket et par glas champagne skal du stadigvæk have lyst til sex – uden at falde i søvn!”
Sådan siger Clovis Taittinger, den unge arving til selcsamme champagneimperium. En ung og klog mand, hvis motto er: ”Ikke at være bange, ikke at være bly, men at kæmpe for det man tror på.”

Sådan er det her i livet, du kan få lige det du har lyst til, men det nytter ikke at være bange for sine egne lyster, og det er helt i orden at kæmpe for det du ønsker dig, for ingen lyster eller ønsker behøver du at skamme dig over.

Dog er det vigtigt altid kun lige at ”mætte” sig, sådan at man stadig er lidt ”sulten” efter mere, så du altid orker at kæmpe lidt mere.

En anden lyst er chokolade, og som med alt andet her i livet er det du virkelig har lyst til altid prisen værd!

Franske Chloè Doutre-Roussel er forelsket i og vild med chokolade, og arbejder med verdens fineste chokolade – kakaobønner fra Madagaskar. Hendes chokolade indeholder keemun-te, tung ting-te, og selv spiser hun meget mindre chokolade hver dag end hun har lyst til!
Hun regnes som en af verdens fremmeste chokoladeeksperter, og har arbejdet for et af verdens ældste og mest fornemme varehuse Fortnum & Mason i London.
Hendes motto for det hun har allermest lyst til er: ” Du skal kende din passion, og derefter kræver det hengivenhed, mod og hård arbejde!”

En smuk slank krop – har mange mennesker lyst til, og faktisk er det noget alle kan få.

En skøn kvinde har en gang sagt: ”En smuk krop behøver man ikke slanke og træne sig til, man kan gifte sig med en!”
Den mulighed forligger måske i virkeligheden mest hvis du selv har en smuk slank krop. Og det er faktisk muligt for alle at blive akkurat lige så smuk, slank og lækker som man ønsker sig.

Hvordan?
Elementært kære Watson! ”Tænk som en smuk slank kvinde, spis som en smuk slank kvinde, opfør dig altid som en smuk slank kvinde – hold altid maven trukket ind, ryggen rank, brystet skudt frem, nip til alle livets lækkerier, og spis kun store portioner af kærlighed, grønsager og BeautyMix.

Mange har lyst til at bevare huden smuk og glat, men for at opnå det, kræves daglig pleje med de ypperste præparater:
Advanced Beauty Care de Lux er hudpleje for dem der virkelig har lyst til at se smuk og rynkefrie ud. Advanced Beauty Care de Lux er udarbejdet så huden beskyttes optimal for oxidationer, slitage og for tidlig ældning. Advanced Beauty Care de Lux sørger for at bevare huden glat, smidig, sprængfuld af fugtighed, og serien er for de mænd og kvinder for hvem lysten til skønhed kommer først!

Personligt – og det kommer det nok ikke bag på dem der kender mig – betyder det at være slank, med en fejlfri og smuk hud mest for mig.
Jeg er også vild med champagne, pelse, eksklusiv parfume, dyre biler, smukt tøj og skønne omgivelser, men det er noget alle kan få som med et knips med fingrene fra det ene sekund til det andet.

Men en slank krop og en smuk hud smuk kræver passion for skønhed, og lyst til målrettethed livet igennem for at bevare selvdisciplin, selvrespekt og evnen til at have lyst til at blive ved med elske sig selv.

Hvad hjælper det med smuk tøj, diamanter og eksklusiv champagne, hvis ikke huden er smuk og kroppen slank!