Ansigtsbehandlinger er ren selvforkælelse En professionel ansigtsbehandling holder din hud lækker

Din hud tilbringer måneder i bidende kulde, tænderklaprende frost, piskende vinde, uforudsigelige forårstemperaturer, bagende sol, regn og tøvejr, ultraviolet solbestråling, og i stegende sommervarme – alt sammen noget som kan efterlade din hud rød, irriteret, tør og til tider fedtet.

Huden bliver også tykkere, skaller af og ser grågul og gusten ud med mange fine små linier. Derfor er det så vigtigt at beskytte teinten, tæmme udbruddene, og bevare hudens ungdommelighed og vitalitet så længe som overhovedet mulig.

Hvis du aldrig har gået til hudbehandling, skal du vide at dybderensning som alle andre behandlinger kommer i mange udgaver og er baseret på mange slags traditioner. Men det grundlæggende er at ansigtsbehandlingen skal rense, behandle, pleje og beskytte.

Ansigtsbehandlingens faser

Rensningen begynder med at fjerne skidt og make-up. Derefter følger en eksfoliation for at fjerne døde hudceller. Damp kan benyttes for at afslappe ansigtsmusklerne, blødgøre huden og porerne, så urenheder – sorte og hvide knopper – bedre kan fjernes. Så snart huden er dybderenset er den klar til terapi. Fede områder renses yderligere og desinficeres; tørre områder tilføres fugt. Disse funktioner kompletteres af masker, ampuller o.l. Til sidst køles huden ned for at astrigere porerne, og fugtighedscreme kommes på.

Din hud fornyer sig rigtignok hver dag, men det er nødvendig at hjælpe til med eksfoliation for at få fjernet alle de døde hudceller, slibe huden tyndere, og hindre tilstoppelse af porerne. Det hjælper huden i at ånde og i at producere olier som blødgør hudoverfladen, og forberede huden på optagelsen af den aktive næring.

Din hud peeles mekanisk eller kemisk for at fjerne urenhederne, og de mest genstridige bliver fjernet manuelt. Det er de døde hudceller, der bl.a. er med til at give urenheder og huden det til tider triste og gustne skær.

Vandopløselige slibepartikler renser nænsomt og øger samtidig blodcirkulationen. Det giver huden et klart, rent og smidigt udseende.

Frugtsyrer forbedrer hudens fugtbalance, og får huden til at se mere ungdommelig ud. Lad det blive en god vane, så beskytter og bevarer du din hud på bedste vis.

Du kan gøre meget selv derhjemme, men professionel hudpleje renser meget dybere ned i huden.

Ansigtsbehandling af en ung hud

En ung hud er blød og glat med en fin struktur, underbygget af et beskyttende fedtlag, der giver ansigtet bløde linier. Men nede i hudlagene dannes allerede i teenagealderen de første linier – dem, der senere bliver til de frygtede rynker.

Et alt for drastisk og alt for tidligt tab af “hvalpefedtet” kan få huden i ansigtet til at se gammel ud. Og når du kommer til en af livets mest krævende faser, kan det knibe med tid til hudplejen, og den ser måske heller ikke ud til at behøve det – endnu. Men det er ikke spor for tidligt at indarbejde de rutiner, der skal til for at holde huden pæn i fremtiden.

Alder vil uværgeligt vise sig i huden. Nu kan du nemlig få øje på de skadelige påvirkninger den har været udsat for. Det gør huden tynd og grov at se på. Men der kan stadig gøres meget for at rette op på skaderne.

Gode hudplejerutiner og creme kan udrette små mirakler

Ansigtsbehandling af en uren hud

I klimakteriet kulminerer den slow down i hudens funktioner, der er accelereret siden ungdomsårene. Det “gode” hudhormon (østrogen) svinder langsomt bort, og huden bliver tør, tynd og sårbar. Rynkerne lader sig ikke bortforklare, og ansigtet er tydeligst mærket af lysets skadelige stråler. Huden er ikke længere god til at beskytte sig selv, og har brug for al den hjælp, den kan få.

Heldigvis er det ikke for sent at gøre en indsats nu, hvor du har lidt mere tid til sig selv.

Over halvdelen af alle piger/ kvinder slås med uren hud, akne, bumser eller hvad man nu kalder det. Det er det mest almindelige forekommende skønhedsproblem, som føles stærkt ubehagelig, og kosmetisk ofte er stærkt skæmmende. Og det oven i købet lige netop i den periode af dit liv, hvor du er mest følsom og nøjeregnende med dit udseende.

En uren hud kan få selv en voksen kvinde til at græde, og der er flere voksne end du tror, der lider af akne. Det er meget værre for dem end for teenagerne, fordi de er ude i arbejdslivet og er mere bekymret for deres fremtoning.

Hudorme og knopper i puberteten er typisk, en forudsigbar, men alligevel ret irriterende del af det at blive voksen. Ikke alle slipper af med dem, og den urene hud forsætter langt op i ungdomsårene. Så er det ikke sjovt mere. Det er en grusom “practical joke” fra naturens side som ikke efterlader nogen grinende, og allermindst dens ofre.

Talløse som himlens stjerner er alle de bumser, der har givet alvorlige følelsesmæssige problemer som generthed, mindreværd og skamfølelse. Og lige så talløse er de kure, som i tidens løb er blevet foreslået til de lidende; ananas, eddike, gær, æggehvide, vitaminer, seksuel afholdenhed, sæber, fedtfri kost o.l. Du kan sikkert selv fortsætte rækken af de talrige forslag, der sjældent er effektive.

Årsagen til, at vi alle er hoppet på en eller flere af disse mirakelkure, er nok, at vi ikke har vidst, hvad bumser egentlig er – og hvorfor de kommer. Akne skyldes en øget produktion og udsondring af talg fra hudens talgkirtler. De opstår, når der er arvelige belastninger til stede.

Hormoner påvirker talgkirtlerne til at udskille for meget talg, samtidig med, at talgen klistrer sig sammen med døde hudceller, der tilbageholdes i porerne, og stopper for udførselsgangene. Talgen, der normalt forhindrer udviklingen af bakterier og svamp, lukkes nu inde, og herved opstår bumsen.

Lidt efter lidt udvikler bumsen sig, giver sig til kende som en forhøjning i huden. Efterhånden som tiden går omdannes den indelukkede talg til gulligt materie (pus), i nogle tilfælde også med hulrum i huden. Til sidst brister udførselsgangen, og der frigøres forskellige bakterier, der virker stærkt irriterende på det omgivende væv. Og som reaktion hæver vævet omkring poren og bliver rødt og ømt.

Når alle disse processer er kørt til ende, kan slutresultatet blive, at der efterlades små eller store ar. Denne ardannelse kan være meget skæmmende, og for at undgå den, må man først og fremmest undlade at selv klø eller pille ved huden.

Bumserne kan også dannes, selvom talgkirtlernes udførselsgange ikke tilstoppes. Så dannes der i stedet det, der kaldes hudorme. De viser sig som mørke punkter i huden. Den yderste del af disse bumser eller hudorme er sort på grund af et hudens farvestoffer, snavs og iltning, og de kan ikke vaskes væk som mange tror.

Resultatet er at huden brydes, og en komedon viser sig, eller mere kendt som knopper, hudorme, filipenser og bumser. Kvinders varierende hormonproduktion betyder at antallet stiger og falder i takt med menstruationen. Mere skade tilføjes hvis du prøver at dække dem til med make-up eller selv trykke urenhederne ud.

Helt siden Kleopatra smurte sig ind i Nilens mudder, har masker været et fast skønhedsritual for kvinder over hele verden. Selvom de magiske masker ikke kan udrette virkelige mirakler (som at fjerne rynker permanent), kan de udrette de små undere som du behøver, for at få en glødende og strålende hud.

Ansigtsmasker er ikke længere blot nydelse på linie med et boblebad. Det er rigtig, at de er dejligt behagelige takket være den beroligende, rige og fede konsistens. Men i dag er de meget sofistikerede ansigtsmasker også funktionelle. Og når først din hudtype og hudproblemer er fastlagt kan du også drage stor fordel af en ansigtsmaske.

  • Føles din hud tør selv om du bruger en fugtighedscreme hver dag?
  • Ser din tørre hud kedelig eller grå ud?
  • Ser huden under øjnene hævet ud?
  • Ser du små linier i yderste øjenkrog?
  • Er din hud fedtet ved arbejdsdagens slutning?
  • Har du en sensitiv hud, der let bliver irriteret?

Løsningen og det bedste resultat får du af en ansigtsmaske på en hud der først er renset, fordi masken kan ikke virke på en hud hvor porerne er tilstoppet af makeup og urenheder.

Når de døde hudceller er blevet fjernet og porerne åbnet vil masken trænge dybere ned for maksimalt udbytte. Huden forsegles af masken, dens næringsstoffer optages bedre af huden, og fugten er indkapslet under behandlingen så huden bliver blødt og glat.

I et forurenende miljø og aggressivt klima, som det danske, har din hud brug for effektiv hudpleje med dybderensning mod ydre påvirkninger.

Sod og snavs, røg og udstødningsgasser er bare nogle af de miljøgifte, der sætter sig på din hud i dagens løb. Det ultraviolette lys, der rammer dig dagen igennem, året rundt, både i solskin og gråvejr, beskadiger proteinfibrene i din hud.

Og de frie radikaler, der udvikles af lyset, angriber dine hudceller og gør din hud gammel før tiden. Dertil kommer så varme og kulde, der, ligesom de lufttørre rum, dræner din hud for fugt.

Et velplejet ydre medvirker til at skabe en harmonisk og velafbalanceret personlighed.

Et plejet ydre gør dig positiv og åben, fordi det styrker følelsen af selvværd. Kvinder, der har gjort sig umage med deres udseende, bliver sjældent misundelige og er derfor rare at være sammen med.

Det betyder meget for alle kvinder at pleje deres hud, og det gælder især dem, der har udadvendte stillinger, hvor de skal “sælge” sine synspunkter. Det har ikke så meget at gøre med, om du er smuk, men handler mere om at få det bedste ud af dig selv.

Alle kender sikkert det at vågne uoplagt en morgen og se et spøgelse i spejlet. Men når der er lagt en god make-up ovenpå en ren, glat og blød hud, overkommer du mere og bliver gladere.

Det gør også stærkere at være velholdt, fordi du føler dig ikke tvunget til at optræde selvudslettende. Derfor er en velplejet krop et godt middel til at udrydde mindreværdighedskomplekser og andre hæmninger.

Læs mere om ansigtsbehandlinger
antiage
photon
hydrogel

Ring 4055 8511, og hør nærmere, eller book en ansigtsbehandling nu!